Trek Rail 9.9 er en hurtig elmountainbike med Shimano X01 Eagle gearskift. Stellet er fremstillet i OCLV Mountain Carbon med ekstra lang vandring til de stejle nedkørsler med drops og andre forhindringer. En Bosch Performance Line CX centermotor med 75 Nm og 250 Watt gør dig til hurtigste mand på stigningerne. Den nye motor er lettere, mindre og mere effektiv end den tidligere model. Motoren er indbygget i stellet ved kranken, og den er beskyttet mod sten og rødder af et Armor skjold på undersiden. Bosch` største batteri med 625 Watt timer er integreret i skrårøret. Det kan tages ud uden brug af værktøj eller lades op gennem et udvendigt ladestik. Bosch Kiox er en helt ny controller med farveskærm. Den har turoplysninger, tilslutning til andre apparater via Bluetooth samt indbygget tyveribeskyttelse.
Denne e-MTB er udstyret med Shimano XT skivebremser med 4 stempler. Et sæt 29" Bontrager Line Elite Carbon 30 hjul giver lav vægt, ekstra stivhed og stabilitet i sving og på bakker. Sadelstangen er en Bontrager Line Elite Dropper Post, som gør det muligt at sænke sadlen og give bedre kontrol på stejle nedkørsler. Cyklen har affjedring fra RockShox med 160 mm vandring foran og 150 mm bagpå.
Trek Rail 9.9 kører som Trek Remedy og Slash med lang vandring. Med den nye stærke Bosch motor er du hurtigste rytter både når det går op og ned.