CykeldækFilter Sortér: 36 34 |
Cykeldæk til hverdag, landevej, grus og terræn
Dækkene er det eneste, der forbinder cyklen med vejen. De afgør, hvor let du triller, hvor godt du bremser i vådt føre, og hvor ofte du står med en punktering på vej hjem. Skifter du dine cykeldæk, ændrer du reelt hele cyklens karakter, og det er ofte den billigste opgradering, du kan lave.
Sådan finder du den rigtige dækstørrelse
Størrelsen står på siden af dit nuværende dæk. Den kan være angivet i tommer, i millimeter eller som et ETRTO-mål med to tal adskilt af en bindestreg. Det første tal er dækkets bredde, det andet er fælgdiameteren. Et dæk mærket 37-622 er altså 37 mm bredt og passer til en fælg med 622 mm diameter, hvilket svarer til det, mange kender som 28 tommer.
ETRTO-målet er det sikreste at gå efter, fordi tommemål varierer mellem producenter. Er du i tvivl, kan du sammenligne målene i vores oversigt over cykeldækstørrelser, hvor tommer, millimeter og ETRTO står side om side.
Bredden kan som regel variere lidt. Et bredere dæk giver mere komfort og bedre greb, men kræver plads i gaflen og under skærmene. Går du op i bredde, så tjek at der stadig er luft omkring dækket, når hjulet drejer rundt.
Dæk til hverdagscyklen
Til pendling og indkøb vælger de fleste et dæk med punkteringsbeskyttelse. Beskyttelsen er et ekstra lag under slidbanen, der gør det sværere for glasskår og søm at trænge igennem. Helt punkterfri bliver du ikke, men risikoen falder mærkbart, og det er som regel pengene værd på en cykel, der bliver brugt hver dag.
Prisen betaler du i vægt og en anelse tungere tramp. Til hverdagsbrug betyder det sjældent noget. I vores udvalg af cykeldæk til almindelig cykel finder du både standarddæk og dæk med forstærket slidbane, og de passer til citybike, herrecykel, damecykel og elcykel.
Racer, gravel og mountainbike
Til racercykel går du efter lav rullemodstand og lav vægt. Klassiske bredder ligger omkring 28 mm, og mange kører bredere i vinterhalvåret for at få lidt mere komfort og greb. Dæk med kevlarindlæg er en fornuftig løsning til vintertræning, hvor vejene er beskidte.
Graveldæk ligger midt imellem. De er bredere end racerdæk og har profil i siderne, så de bider i løst grus, men holder en rimelig fart på asfalt. Vores cykeldæk til gravelbike dækker både de hurtige, næsten glatte varianter og de mere grovmønstrede.
Mountainbikedæk fås til 26, 27,5 og 29 tommer hjul i bredder fra cirka 1,90 til 2,30 tommer. Bredderne omkring 2,10 og 2,20 tommer er de mest solgte, fordi de rammer en god balance mellem greb, rullemodstand og holdbarhed. Skal du køre i skov og på stier året rundt, er det et sikkert udgangspunkt.
Mærker i udvalget
Vi forhandler cykeldæk fra blandt andre Schwalbe, Bontrager, Pirelli, Panaracer og Bike Attitude. Sortimentet spænder fra billige dæk til børnecykler og hverdagscykler til lette konkurrencedæk, og en del af modellerne fås som tubeless-klargjorte.
Vil du køre uden slange, kræver det både et dæk og en fælg, der er beregnet til det, samt tætningsvæske og ventiler. Vores tubeless kategori samler det, du skal bruge.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor længe holder et cykeldæk?
Det afhænger mest af underlag og kørestil, men et hverdagsdæk holder typisk nogle tusinde kilometer. Skift dækket, når slidbanen er slidt flad, når du kan se vævet gennem gummiet, eller når siderne har fået revner. Revner opstår også med tiden på cykler, der står stille, så alder tæller med, ikke kun kilometer.
Skal for- og bagdæk skiftes samtidig?
Bagdækket slides hurtigst, fordi det bærer mest vægt og trækker. Mange skifter derfor kun bagdækket. Det er helt fint, så længe fordækket stadig har profil og ingen skader. Vil du have ensartet greb i sving og bremsning, giver det bedst mening at skifte begge.
Er foldedæk bedre end kanttrådsdæk?
Foldedæk har kevlarwire i kanten i stedet for ståltråd. De er lettere og kan foldes sammen, hvilket gør dem praktiske som reservedæk på længere ture. Kanttrådsdæk er tungere og billigere, og til hverdagsbrug kører de udmærket. Forskellen mærkes tydeligst på racercykler.
Hvilket dæktryk skal jeg køre med?
Det tilladte trykinterval står på dækkets side. Læg dig i den nedre ende, hvis du vejer lidt eller vil have komfort, og i den øvre ende, hvis du kører med bagage eller vil have lavest mulig rullemodstand. Tjek trykket cirka hver anden uge, da alle slanger taber luft over tid.
Er du i tvivl om størrelse eller type, så skriv til os på support@designcykler.dk, eller kig forbi en af vores 13 butikker. Vores mekanikere kan måle dine nuværende dæk op og finde et, der passer.



