Find produkt
 
Kurv
0

Pigecykler 24 tommer

Filter
Sortér:
  • 24" Motobécane ABC Débuts.
    3.999,00 DKK
  • 24" Winther 250 Granny.
    5.099,00 DKK
    Se finansiering og afdragsmuligheder
  • 24" Winther G-Style.
    5.399,00 DKK
    Se finansiering og afdragsmuligheder
  • 24" Trek Wahoo Path.
    3.999,00 DKK
  • 24" Winther 250 Granny.
    5.099,00 DKK
    Se finansiering og afdragsmuligheder
  • 24" Trek Precaliber.
    2.999,00 DKK
  • 24" Trek Wahoo Trail.
    5.999,00 DKK
    Se finansiering og afdragsmuligheder
  • 24" MBK Basic Urban.
    5.099,00 DKK
    Se finansiering og afdragsmuligheder
   
Højde (cm)
Hjulstørrelse
85-108
12"
108-122
16"
110-125
18"
120-135
20"
130-145
24"
145-155
26"

Størrelsen på børnecykler vises i hjulstørrelse, hvor måleenheden er angivet i tommer (“). Når du er på udkig efter en ny børnecykel, er det vigtigt at vælge den rigtige størrelse. Det sikrer, at dit barn får mest mulig glæde af sin nye børnecykel.  

I skemaet har vi udarbejdet en vejledende størrelsesguide, som overskueliggøre processen. Mål barnets højde, hvorefter resultatet i cm angiver, hvilken størrelse børnecykel, som du bør gå på udkig efter.

Find den rette 24 tommer pigecykel til skole og fritid

Skiftet til en 24 tommer cykel er en stor begivenhed, hvor cyklen ofte bliver et transportmiddel til skole og venner. En pigecykel i 24 tommer er designet til børn i alderen 8-12 år, eller, hvad der faktisk er vigtigst, med en højde på 125-145 cm. I denne fase er det afgørende, at cyklen passer i størrelsen og matcher barnets behov for et sikkert og pålideligt transportmiddel.

Vi har samlet et udvalg af 24 tommer pigecykler, hvor design, kvalitet og funktionalitet er i fokus. Vores modeller er bygget til at modstå daglig brug, uanset om turen går til skolen, fritidsaktiviteter eller en tur i skoven.

Vores udvalg af cykler i 24 tommer til piger

Valget af en 24 tommer cykel afhænger af, hvordan den primært skal bruges. Vi tilbyder flere typer, så du kan finde den model, der passer til dit barns hverdag.

Til skolebrug er den klassiske citybike et oplagt valg. Disse cykler har en oprejst kørestilling, som giver et godt overblik i trafikken. De er typisk udstyret med skærme, bagagebærer og en lukket kædekasse, der minimerer vedligeholdelsen.

Hvis cyklen også skal bruges til længere ture, kan en sporty model være det rette. Disse cykler har ofte udvendige gear for et bredere gearområde og en mere foroverbøjet kørestilling for bedre kraftoverførsel. De er lettere og velegnede til varieret terræn. Til de eventyrlystne har vi også mountainbikes i 24 tommer. En 24 tommer MTB er bygget med et robust stel, affjedret forgaffel og brede dæk med godt greb, klar til skovstier og grusveje.

Design og kvalitet der holder til hverdagens eventyr

En børnecykel skal kunne holde til daglig brug i al slags vejr. Derfor lægger vi vægt på cykler bygget af solide materialer. De fleste af vores modeller har lette og stærke aluminiumsstel, som ikke ruster og gør cyklen nemmere at håndtere for barnet.

Sikkerhed er en prioritet. Alle cykler er udstyret med effektive bremser - enten fodbremse kombineret med en V-bremse på forhjulet eller to håndbremser på de sporty modeller. Pålidelige gear fra anerkendte producenter som Shimano sikrer et let og præcist gearskifte.

Designet handler også om gennemtænkt ergonomi, hvor sadel, styr og pedaler er placeret for at give barnet en korrekt og behagelig kørestilling. Detaljer som skridsikre håndtag, en komfortabel saddel og kvalitetsdæk bidrager til en god cykeloplevelse.

Sådan vælger du den rigtige model

At finde den rigtige 24 tommer pigecykel bliver lettere ved at fokusere på få nøglepunkter.

Den rigtige størrelse er afgørende

Den vigtigste faktor er, at cyklen passer barnet nu. En for stor cykel er svær at kontrollere, mens en for lille giver en dårlig kørestilling. En god tommelfingerregel er, at barnet skal kunne nå jorden med fødderne, når det sidder på sadlen. Den præcise størrelse afhænger af barnets skridtlængde.

Hvilken type cykel passer bedst?

Overvej cyklens primære formål. Til korte ture på asfalt er en klassisk cykel med indvendige gear og fodbremse et praktisk valg. Til motion og længere ture på varieret underlag giver en sporty model med udvendige gear flere muligheder. Til leg i skoven er en 24 tommer MTB med affjedring det oplagte valg.

Gear og bremser tilpasset barnets brug

Indvendige gear er beskyttet mod vind og vejr, kræver minimal vedligeholdelse og kan skiftes, selv når cyklen holder stille. Udvendige gear giver flere gear at vælge imellem og en lavere vægt, hvilket er en fordel på bakker. Fodbremsen er intuitiv for mange børn, mens håndbremser giver en mere kontrolleret nedbremsning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan vedligeholder vi bedst en 24 tommer pigecykel?

Regelmæssig vedligeholdelse forlænger cyklens levetid. Hold kæden smurt med kædeolie, især efter kørsel i regn. Kontrollér dæktrykket jævnligt for at gøre cyklen lettere at træde og mindske risikoen for punkteringer. Tør cyklen af, hvis den er snavset, og få bremser og gear justeret efter behov.

Kan jeg montere en kurv på en børnecykel?

Ja, men der er praktiske hensyn. På små børnecykler (12"-18") er den enkleste løsning en let frontkurv, der monteres direkte på styret med spændebånd eller et universalbeslag. Vægten har stor betydning her - en stor eller tung kurv forrest gør cyklen sværere at styre, særligt for de små ryttere. Vi anbefaler, at du tager kontakt til en af vores butikker, så vi kan hjælpe dig med at finde en kurv, der passer til både cyklens styr og barnets brug.

Hvad er forskellen på en pige- og drengecykel i 24 tommer?

Den primære forskel er stellets geometri. En pigecykel har typisk en lavere indstigning med et lavere overrør, hvilket gør det nemmere at stige af og på. Derudover kan farver og saddeldesign variere, men funktionelt er cyklerne ofte ens.

Leveres cyklen 100% samlet og køreklar?

Når du bestiller en cykel med hjemmelevering for 249 kr., leveres den 100% samlet af vores egen chauffør. Vores fagmand klargør cyklen på værkstedet, så gear og bremser er justeret korrekt. Alle cykler tillægges et gebyr for samling af cykel og montering af tilkøbt udstyr på 250 kr. Du skal kun selv rette styret op og montere pedalerne.