Trek Powerfly 4 G5 er en elmountainbike med en 85 Nm Bosch Performance Line CX centermotor. Den nye motor med Bosch Smart System er lettere, mindre og mere effektiv. Batteriet er et Bosch PowerTube 600, som er indbygget i skrårøret. Det kan oplades mens batteriet sidder på cyklen, eller det kan tages med ind og lades op. Denne elcykel har walk-assist, som hjælper når cyklen trækkes. Indstillingen e-MTB yder automatisk den perfekte motorkraft afhængig af terrænet.
Stellet er fremstillet i let aluminium, og forgaflen er en SR Suntour XCR 34 luftgaffel. Cyklen er udstyret med 1x10 Shimano CUES gear, som er udviklet specielt til elcykler med kraftig motor. Tektro hydrauliske skivebremser sørger for effektiv og kontrolleret nedbremsning i både tørt og vådt føre.
29" hjul sikrer høj fart og fuld kontrol i ujævnt terræn. Stelstørrelse S har 27.5" hjul med bedre geometri til mindre ryttere.
Trek Powerfly 4 G5 er klar til eventyr lige fra terrængående cykelture til let singletrack i skoven og på stier i naturen. Bakker og stigninger bliver meget sjovere, og dine grænser bliver flyttet fra første dag på din nye elmountainbike.
