Trek Inbound+ 2 B LS er en moderne og enkel elcykel til byture og kortere pendling. Her er fokus på lav vedligeholdelse og nem betjening med Gates-remtræk uden gear. Den lave indstigning gør samtidig cyklen nem at komme af og på.
Det nye Bosch Smart System Hub drivsystem har en kompakt baghjulsmotor med 45 Nm. Motoren overfører kraften direkte til baghjulet og giver en naturlig og effektiv assistance op til 25 km/t. Samtidig belastes remtrækket ikke af motorens kraft, hvilket er en klar fordel for både drift og holdbarhed.
Gates Sidetrack-remtrækket er et af cyklens stærkeste salgsargumenter. Remmen kræver minimal vedligeholdelse, skal ikke smøres som en kæde og giver en ren og støjsvag transmission. Da cyklen ikke har gear, er betjeningen helt enkel – du skal blot cykle og vælge den ønskede assistance fra motoren.
Det integrerede Bosch PowerTube-batteri på 360 Wh er låsbart og aftageligt og passer godt til cyklens anvendelse i byen. Bosch Purion 200 giver nem betjening af elsystemet og et godt overblik undervejs.
Brede 700x50 mm Bontrager E6-dæk giver god komfort og stabilitet, mens hydrauliske Shimano-skivebremser sørger for sikker opbremsning. Inbound+ 2 B LS leveres desuden komplet med lygter, skærme, støtteben og MIK-kompatibel bagagebærer.
Derfor skal du vælge Trek Inbound+ 2 B LS:
-
Bosch Smart System Hub baghjulsmotor med 45 Nm
-
Bosch PowerTube 360 Wh integreret, aftageligt batteri
-
Bosch Purion 200 display og betjening
-
Gates Sidetrack-remtræk med minimal vedligeholdelse
-
Enkel transmission uden gear
-
Hydrauliske Shimano-skivebremser
-
Alpha Smooth aluminum-stel med lav indstigning
-
MIK-kompatibel bagagebærer, skærme, lygter og støtteben
-
Let og enkel elcykel til byture og kortere pendling