Frappè FSC 560i er en elcykel med 8 indvendige gear og hydrauliske skivebremser. Kørestillingen er komfortabel med overblik og kontrol over cyklen. Cyklen har lav indstigning, så man let kan komme på og af cyklen. Sadel og håndtag har ergonomisk udformning, og styr og frempind kan indstilles i både højde og vinkel for at finde den optimale position. Kurve og tasker klikkes direkte fast på AVS-bagagebæreren. Cyklen har desuden lås, kraftige lygter og dæk med beskyttelse mod punkteringer.
Frappè FSC 560i har en stærk Shimano centermotor med 60 Nm. Man har 5 trin for assistance samt walk-assist, som trækker ved lav hastighed, mens man går med cyklen. Batteriet med 500 Wh er integreret i stellet, og det rækker op til 100 km. Batteriets rækkevidde er bl.a. afhængig af den valgte assistance, vind, terræn og din egen ydelse.
