Kalkhoff Endeavour 7.B. Belt er en topklasse elcykel fra Tyskland. Cyklen er udstyret med en særdeles kraftig og støjsvag 85 Nm Bosch centermotor. Batteriet med 625 Wh (det største på markedet) er integreret i stellets skrårør. Rækkevidden er op til ca. 125 km, bl.a. afhængig af den valgte motorhjælp, hvor meget du selv træder i pedalerne, terræn, vind, vægt og temperatur. Batteriet kan oplades mens det sidder på cyklen, eller det kan let og hurtigt tages med indendørs. Cyklen har Bosch Kiox farvedisplay, hvor man kan vælge assistancetrin eller walk-assist, se køredata og tænde/slukke for lyset.
Kalkhoff Endeavour 7.B. Belt er udstyret med et indvendigt Enviolo Trekking gearnav med trinløst skift. Cyklen har hydrauliske Shimano skivebremser med 4 stempler til begge hjul. I stedet for en almindelig stålkæde har denne elcykel et kulfiber remtræk, som er næsten lydløst og vedligeholdelsesfrit. Stellet er fremstillet i superlet aluminium, og forgaflen er luftaffjedret med lockout, så man har god komfort på ujævne veje og stier.
Den bomstærke motor og det ekstra store batteri gør cyklen i stand til at forcere selv de stejleste bakker. Design Cykler leverer cyklen 100% samlet med lås, lygter, bagagebærer og støtteben.