Kalkhoff Image 5.B.Season er en topklasse elcykel med en støjsvag Bosch centermotor og et stort batteri med 625 Wh. Denne elcykel er fremstillet i Tyskland og egnet til kørsel i det omskiftelige danske vejr. Rækkevidden er helt op til 175 km, afhængig af terræn og den valgte assistance. Batteriet kan oplades mens det sidder på cyklen, eller det kan tages med indendørs. På cyklens Bosch Intuvia Display kan man vælge assistance, se køredata og tænde/slukke for lyset. Der kan desuden vælges walk-assist, som hjælper ved lav hastighed, når man trækker cyklen.
Denne elcykel har 8 indvendige Shimano Nexus gear, fodbremse og hydrauliske skivebremser. Stellet fås i to varianter. Wave er et klassisk steldesign med lav indstigning og komfortabel kørestilling. Trapez har steldesign som en almindelig citybike. Det er lidt stivere og egnet til hurtigere kørsel. Affjedring i både forgaffel og sadelstang sikrer god komfort på ujævne veje. Alt udstyr på cyklen er fremstillet med henblik på ekstra holdbarhed, som der er behov for på elcykler.
Kalkhoff Image 5.B.Season anbefales til fladt terræn og områder med moderate bakker. Design Cykler leverer cyklen 100% samlet med godkendt lås, lygter, bagagebærer og støtteben.