Kalkhoff Agattu 3.B Excite er en elcykel med en stærk Bosch centermotor og et batteri med 500 Wh. Rækkevidden er op til 140 km, afhængig af assistance-niveau og de lokale forhold. Batteriet er indbygget i stellet, og det kan lades op mens det sidder på cyklen, eller det kan tages med indendørs. Der er 4 assistancetrin at vælge imellem. På et tydeligt display kan man desuden se køredata og tænde/slukke for lyset. Funktionen walk-assist giver mulighed for hjælp ved lav hastighed, når man går med cyklen.
Denne elcykel har 8 indvendige gear, fodbremse og hydrauliske fælgbremser. Stellets lave højde over kranken gør det let og hurtigt at komme på og af cyklen. Affjedring i både forgaffel og sadelstang giver god komfort, når man cykler på ujævne veje. I stedet for en almindelig stålkæde har cyklen remtræk i kulfiber. Det er næsten lydløst, har meget lang levetid og kræver ingen vedligeholdelse. Stel, hjul og komponenter er i en forstærket kvalitet, som det kræves til cykler med elmotor.
Denne elcykel er fremstillet i Tyskland af de bedste komponenter, hvilket gør den egnet til daglige cykelture i det omskiftelige danske vejr. Kalkhoff Agattu 3.B Excite anbefales til fladt terræn og områder med bakker. Vi leverer cyklen fuldstændig samlet med godkendt lås, lygter, bagagebærer og støtteben.